Udenlandske rapporter har beskrevet fund af prioner i urinbaserede hormonpræparater, og der har været spekuleret i en mulig sammenhæng med Creutzfeldt-Jakobs sygdom. En samkørsel af danske registre giver ikke grundlag for en sådan konklusion.
Intet signal i registerdata
I samarbejde med Sundhedsstyrelsen har vi i Lægemiddelstyrelsen sammenkørt flere nationale sundhedsregistre. Målet har været at se om kvinder, der er døde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom (CJS) i Danmark, enten tidligere har modtaget kunstig befrugtning eller har indløst recept på et såkaldt urinbaseret hormonpræparat (UHP) for ufrivillig barnløshed som fx Menopur® og Pregnyl®.
Resultatet har ikke givet os grund til at reagere yderligere, da vi ikke har set noget i data, der kan opfanges som et signal på en mulig sammenhæng, og på nuværende tidspunkt er datagrundlaget for spinkelt til overhovedet at kunne antyde en sammenhæng.
Fire registre sammenkørt
Resultatet blev nået ved at tage udgangspunkt i Dødsårsagsregisteret, hvorfra vi udtrak personnumre på kvinder, der er døde af CJS.
Disse personnumre forsøgte vi at genfinde i hhv. IVF-registeret (In Vitro-Fertilisation dvs. reagensglasbehandling), i Lægemiddelstatistikregisteret under receptindløsninger på UHP samt i Landspatientregisteret under koder for alle typer af fertilitetsbehandling.
Årsagen til undersøgelsen er, at udenlandske rapporter har beskrevet fund af prioner i UHP, og der har været spekuleret i, om det på nogen måder kan være en sammenhæng med udvikling af CJS. Læs mere om urinbaserede og genteknologiske hormoner til behandling af ufrivillig barnløshed.
Ingen fundne sammenfald
I Danmark dør cirka seks personer årligt af CJS. Det var dog kun muligt at undersøge for sammenhænge i forhold til kvinder døde af CJS for perioden 1994-2009, da de danske registre tidligst begyndte at registrere fertilitetsbehandling og medicinforbrug i 19941.
I denne periode døde 49 kvinder i Danmark af CJS. Af disse 49 kvinder var 44 kvinder ældre end 45 år i 1994, og dermed over den alder, der i 1997 blev officielt fastsat som den øvre grænse for kunstig befrugtning2. Det betyder, at vi for 90 % af kvinderne ikke er i stand til at finde oplysninger om eventuel tidligere fertilitetsbehandling i registrene.
De resterende fem kvinder, som døde af CJS perioden 1994-2009, var ikke registreret som havende modtaget fertilitetsbehandling, herunder behandling med UHP.
Fordi vi ikke har tilgængelige data fra før 1994, kan vi ikke konkludere, at kvinderne, som døde af CJS i perioden 1994-2009, ikke havde modtaget fertilitetsbehandling.
På baggrund af undersøgelsen kan vi dog sige, at vi ikke har opfanget et signal, der giver os grund til at fx igangsætte et nærmere studie.
Kvindernes aldersfordeling er vist i figur 1. Kvindernes aldersmedian var 68 år.
Figur 1. Aldersfordelingen for kvinder der i perioden 1994-2009 er døde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom
1IVF-registeret, der har oplysninger om kunstig befrugtning i både offentligt og privat regi, starter op i 1994 samtidig med Lægemiddelstatistikregisteret. Landspatientregisteret begynder først at registrere oplysninger om samtlige typer af fertilitetsbehandlinger i offentligt regi fra 1999 og inseminationer fra private klinikker i 2006
2Fra 1997 blev det ved lov vedtaget at kvinder ældre end 45 år, ikke må modtage kunstig befrugtning (hverken IVF eller insemination) ”Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostisk og forskning m.v. Lov nr. 460 af 10. juni 1997”.
